Presse

Hej journalist. 

Tak for din interesse. Den sætter jeg pris på.

Her er link til en folder hvor du kan finde fotos af mig samt mit CV.

Skriv gerne til mig på gthenriksen@gmail.com hvis du har spørgsmål eller ønsker interviews, kommentarer eller andet. 

Links til nogle få af de mange artikler
som jeg 
gennem tiden har skrevet eller er blevet interviewet i forbindelse med:

Største skandalesag i kommunernes verden - Altinget

Kommunalpolitikere mister magt | viborg-folkeblad.dk

Katastrofemåling for SF: Vælgerne flygter - TV 2

Hammerdyre vikarer i hjemmeplejen?

Gitte går efter borgmesterkæden

Står skulder ved skulder i rød-grønt valgforbund

Fænomenale udsigter bliver ødelagt

Kammeradvokaten må på banen i forsyningssagen

SF hiver jordsag i byrådet

Debat: Vender Folketinget det blinde øje til Odsherred Kommune?

Gitte bor sammen med flygtninge: Vi er nødt til at åbne øjnene

Vi er dansk politiks pauseklovne

Vi har mistet magt til embedsmændene – mit forslag er stadig aktuelt – og artiklen om kommunalpolitiske pauseklovne givet anledning til en masse forskning og debatbidrag fra statskundskabere i diverse artikler. 

Kommunalpolitikere mister magt

Skuffede lokalpoltikere: Vestager trækker i land - ja, jeg går gerne magten imod – her sammen med en kendt Socialdemokrat Sine Heltberg – som også har været i byrådet i Frederiksberg i mange år.

Politiske pauseklovne - nej tak

Infrastruktur og blikket for de store linier – fremtiden

Furesø avis 11.5.2010 – Mit forslag om at forlænge Farumbanen – her i 2025 er det ved at blive en realitet – at være i politik kræver tålmodighed….Ole Bondo borgmester i Furesø har arbejdet på forslaget lige siden. Og det er derfor jeg tror på at ideen om en Ringbane i Vestsjælland kan bliver til noget – fordi det er en god ide. 


Hammerdyre vikarer i hjemmeplejen? (bragt som debatindlæg i maj 2025 i SN – finde ikke længere på SN hjemmeside)

Trods et historisk økonomisk løft af hjemme- og sygeplejen (HS) i 2025, står vi igen overfor en sommer, hvor svækkede borgere må opleve usikkerhed i plejen. Bevillingen er løftet med 23 mio.kr. og giver i princippet plads til 48 flere ansatte i HS i år – en stigning på 10%.

Ikke desto mindre modtog byrådet på grundlovsdag et notat, med forklaringer og initiativer, der munder ud i, at kommunen nærmest garanterer dårlig service hen over sommeren. Samtidig er ældreudvalget (SÆP) orienteret om en uventet budgetoverskridelse på yderligere 9 mio.kr. i distrikt Midt. Hovedproblemet angives at være utilstrækkelige vagtplanlægning – dårlig lokal ledelse – så nu skal al vagtplanlægning centraliseres.

Men hvor kommer alle de huller fra? Og så pludseligt? Forvaltningens fine tabeller viser faldende sygefravær de sidste 5 måneder. Her er notatets sygefraværs procenter for 2025 opdelt på de tre plejedistrikter:

Problemet er bare, at sammenlignes med tal fra sidste år – så er fraværet markant højere i år. (Se SÆP og TSU dagsorden juni 2025).

I distrikt Syd lå det gennemsnitlige fravær i 2024 på 12% for årets første 3 måneder, mod 22% i 2025. I de øvrige distrikter er udviklingen ikke så markant, Nord ser ud til at være på rette vej – men alle problemerne stammer altså ikke fra distrikt Midt, og er ikke pludseligt opstået.

At en lokal leder i distrikt Midt har overset 100 vis af vagter i sommerferie planlægningen forklarer ikke, hvorfor sygefraværet generelt er vokset gennem hele det seneste år.

Landets næsthøjeste og stigende fravær giver flere vagter at dække – og dobbeltudgifter til syge medarbejdere og dyre vikarer. Det burde den centrale forvaltning have forholdt sig til for længe siden – og udarbejdet de lovede måltal for trivsel, så man kan se, om vi er på sporet.

Behovet for at få nedbragt udgifter til eksterne vikarer er beskrevet både i kommunens regnskab for 2023 og for 2024. På SÆP udvalgets møde i januar 2025 blev behovet gentaget – og der blev annonceret en helt ny model for brug af vikarer og leverandør styring på området. Hvad er der sket?

I distrikt Nord er der taget godt fat i at få de selvstyrende teams bedre på vej. Medarbejderne inddrages i planlægningen i større omfang – resultaterne er lovende – sygefraværet falder.

Men i byrådsnotatet fremhæves barskt at: "Merforbruget i Hjemme- og Sygeplejen skaber dog pres på den samlede ramme og kræver stram økonomistyring resten af året"- penge er allerede brugt på ekstra tillæg til de fastansatte for at få dækket huller i vagtplanen – og på vikarer.

Så hvorfor er de mange vikarkroner ikke systematisk vekslet til faste stillinger og tillæg? Vikarer koster typisk 50% mere end en fast vagt. "Stram økonomistyring" vil give lokale ledere en umulig opgave, og igen presse medarbejderne til ekstra vagter i efteråret. Mon ikke det får betydning for sygefraværet?

Er der en topleder til stede? De lokale ledere skal aflastes, med tid til personale og borgere, fremfor jobopslag, bilnøgler, økonomi og kørelister. Løsninger uden centralisering og sammen med medarbejderne er afgørende. Og drop krav om fuldtidsstillinger overfor erfarne – de kan ofte kun holde til deltid.